Detox sugekopbehandling

Når vi danner syre og affaldsstoffer, binder dette sig til bindevævet.

Ophobningen af affaldsstoffer er årsag til en række problemer som

dårlig blodcirkulation, slapt væv, appelsinhud/ cellulite, ondt i ryggen, tarmproblemer, forstoppelse, hovedpine, træthed, væske i kroppen m.m.

Det kan sidde stort set alle vegne, fordi vi har bindevæv over det hele. Et typisk sted for ophobede affaldsstoffer, især for kvinder, er på sideben, baller, lår og mave samt overarme.

I ansigtet afspejles det som slap, grå livløs og trist hud med tendens til ophobninger omkring øjnene og hagepartiet.
Der er flere årsager til hvorfor syren ikke udskilles fra kroppen, men i stedet aflejres i vævet. Det kan være for syrerig kost, for lidt vand, for lidt motion m.m.

For at mindske disse problemer kan man bearbejde vævet ved hjælp af opstrammende olier og sugekopbehandling

Selve behandlingen:

Behandlingen udføres ved hjælp af en vævsopstrammende olie tilsat æterisk citron- og pebermynteolie som hhv. virker udrensende og som opvarmer- og øger forbrændingen i vævet.

Området der skal behandles mættes først af olie. Sugekopperne sættes på huden og luften suges ud af koppen.

Der arbejdes i opadgående bevægelser mod hjertet.

Hele kroppen og ansigtet behandles med mindre du vælger en delbehandling af de udsatte områder du ønsker behandlet.
Når der arbejdes med sugekopper, skabes der et undertryk i huden og i det underliggende væv.

Blodgennemstrømningen øges væsentligt og syre og ophobede affaldsstoffer bliver transporteret ud af bindevævet og videre ud af kroppen.

Som udgangspunkt er bindevævsmassage med sugekopper smertefrit, men når der er syre bundet til vævet, gør det ondt. Man kan i nogle tilfælde risikere at få blå mærker, hvis det sker er det ganske ufarligt, og de forsvinder hurtigt igen.

Behandlingen egner sig både til kvinder og mænd. Dog skal man som mand være opmærksom på, at for meget kropsbehåring,gør det svært for sugekopperne at holde suget.

Du kan både bruge behandlingen hvis du blot ønsker at få renset ud i kroppen, men også som en direkte målrettet cellulitebehandling.

Da behandlingen er stærkt afgiftende, er det en meget effektiv behandlingsmetode mod appelsinhud/cellulite. Ønsker man at behandle kroppen for cellulite, er det væsentlig også at tænke på din kost og motion samt huske at drikke vand.

Det anbefales, så vidt muligt, at få en behandling hver uge i starten i de første par uger, derefter kan man lade der gå længere tid imellem.

Efter behandlingen får du kildevand med økologisk citron som er med til at rense din krop for affaldsstoffer. Det bidrager til den fuldendte oplevelse.

 

TOP